Det er faktisk lidt sjovt at tænke tilbage på, da man startede på Tranbjerg Tidende (TT) i 2007.
Dengang – et mere eller mindre håbløst forsøg på at lave et lokal blad, efter klippe klister metoden, total ude af trit med teknologien.

Retfædigvis skal det siges, at bladet havde et godt grundlag, i form at en masse lokale erhvervsdrivendes annoncer, men fremstod mest af alt som et en lille telefonbog, og der var ikke meget redaktionelt stof at læse. Det var den daværende redaktion opmærksom på, og det ønskede de at lave om på. Derfor blev Torben Jastram og jeg kontaktet – Torben skulle bidrage med lokalt redaktionelt stof som journalist, og jeg skulle stå for at lave et tidsvarende blad udelukkende elektronisk.

Så det var forfra – der skulle oprettets en hjemmeside så det var muligt at modtage indlæg digitalt, og bladet skulle nytænkes. Så jeg gik i gang med at lave et nyt layout, der tog hensyn til de mange annoncer og samtidig også rummede de få artikler.

Der gik en juleferie med først at scanne alle annoncer, efter som intet lå elektronisk, mange var så elendige, at konen og jeg lavede dem fra bunden, men der kom styr på det. Annoncesiderne kunne nu brydes om og ligge klar til montering i Indesign, meningen var at sætte bladet op i Book versionen, så det var muligt at shuffle rundt med siderne. At gøre brug af Book indstillingen var nyt for mig, og der sneg sig også et par fejl ind i de første ombrydninger.

I 2008 kunne vi så præsentere borgerne i Tranbjerg for deres nye blad, et helt nyt layout, alt i 4 farver og en lækker papirkvalitet, og det blev godt modtaget.
Jeg havde nu fået brygget en hjemmeside op til modtage stof til bladet, og producerende faldt hurtigt på plads, med hensyn til modtagelse at materiale. Kirkebladet blev allerede lavet elektronisk så det var bare at få det implementeret i det nye layout.
Alt dette gjort frivilligt på min gamle 17 tommer powerPC og lånte fjer, med hensyn til softwaren…

Og hvad er der så i det for mig, sådan en gang frivilligt arbejde. Det korte svar er, MEGET!

TT har været een stor legeplads for mig, og virkelig givet mig et bust rent fagligt. Det er klar at man skal have interessen for det grafiske, og det har jeg, og må indrømme at jeg har svært ved at slippe det, selv om livet har drejet sig i en anden retning.
Det frivillige arbejde har givet mig mulighed for at sidde med den seneste opdaterede software, og gjort mig til en rimelig hjemmesidebygger. Det har også givet en klarhed over egen potentiale, fra at være usikker på egen formåen, er der nu kommet en sikker hånd på stort set det hele. Det er fedt at blive kontaktet at annoncører der gerne vil have lavet deres annonce af mig, og det samme gælder mange af de lokal foreninger, der skal ha’ lavet logo’er, plakater, foldere, bannere og mm…

Det var faktisk først efter jeg havde sagt mit gode job op hos Stibo, at det gik op for mig hvor stor en del af min identitet det var, at kunne kalde sig for grafiker. Det er det stadig, også selv om man nu også kan kalder sig for buschauffør, og faktisk nyder jobbet.
Men jeg kan simpelthen ikke holde snitterne fra tasterne, og er som regel tilbage ved Mac’en så snart jeg er hjemme igen.

…fortsættes